Er du på udkig efter en ny smartphone? Og er du i tvivl om, hvilken der passer bedst til dig og dine behov? Der er masser af gode smartphones fra både Apple, Samsung, Huawei, Sony, HTC og så videre. Og i de billigere klasser mangler der heller ikke modeller. Det er skønt med et stort udbud, men det gør også købssituationen sværere, da det er svært at finde den helt rigtige mobil til dine behov.
Android vs iOS
Det første du skal gøre dig overvejelser om ved køb af en ny smartphone er, om styresystemet skal være Android eller iOS. Android har mere at vælge mellem, men iOS er lettere at bruge. Det vil være en god idé at vælge Android, hvis du vil have flere valg af hardware og billigere muligheder, mens du skal vælge iOS, hvis du vil være opdateret på de nyeste apps og få hurtige opdateringer af systemet.
Andre opmærksomhedspunkter
Det er vigtigt, at du vælger en passende skærmstørrelse. Eksempelvis, hvis du gerne vil styre din telefon med én hånd, skal du ikke købe en smartphone med større skærm end 5,5 tommer. Det kan også være dine behov indebærer en smartphone, hvor du kan se video, spille komplicerede spil, så vil det anbefales, at du vælger en telefon med større skærm. Et andet vigtigt opmærksomhedspunkt er batteritid. Det kan anbefales, at du minimum kræver mindst 10 timers batteritid, således smartphonen kan følge dig hele tiden uden, at den skal lades op midtvejs. Batteritiden afhænger blandt andet af skærmen, eksempelvis bruger store højtopløste skærme mere batteri end en telefon med en lille skærm og lav opløsning. Hvis vi ser på hukommelsen af telefonen anbefales det, at du minimum går efter en smartphone med 32 GB hukommelse, så er der både plads til spil, billeder, videoer og meget mere. Det kan også være, at du går meget op i et godt kamera. Her anbefales det, at du glemmer alt om megapixel. Det der er værd at holde øje med er blænden, hvor du skal gå efter de lave til samt særlige funktioner, som dual optik og optisk billedstabilisering.