Home Mobil Sælg din gamle mobil og skån miljøet

Sælg din gamle mobil og skån miljøet

278
0

Ligegyldigt hvor ny din smartphone er, vil der næsten altid være en model, der er nyere. Derfor skifter mange danskere også ofte deres mobil ud med en ny, bedre og smartere mobil, selvom den gamle egentlig stadig virker helt fint. Men vælger man bare at smide den gamle smartphone ud i skraldespanden, skader det faktisk miljøet. Smid derfor ikke din gamle mobil ud, men sælg den eller dens reservedele eller gør en god gerning og giv den til en forening, der hjælper fattige mennesker.

Tjen penge og skån miljøet

Det gælder med mobiler, som det gælder med al anden elektronik. Den må ikke smides i skraldespanden, da den så bliver brændt på et forbrændingsanlæg og er med til at øge forureningen. Brug i stedet nedenstående råd og forsøg at sælge din mobil, så den stadig kan blive brugt.

  • Slet al persondata og gem alle billeder, filer osv. Du kan eksempelvis gemme det i iCloud, Google Drive eller Dropbox.
  • En potentiel køber vil sandsynligvis spørge efter en kvittering. Derfor er det en stor fordel for dit salg, hvis du stadig har den.
  • Dokumentér ridser og eventuelle andre skader og mangler, så køberen er klar over, hvad der kunne være galt med din computer. Gør også opmærksom på hvorvidt høretelefoner, oplader mm. følger med eller ej.
  • Sæt din mobil til salg på flere platforme – både på diverse brugtvarehjemmesider og på sociale medier.
  • Vær sikker på, at du har modtaget pengene, inden du sender varen.

Hvis mobilen ikke kan sælges

Er din mobil så gammel eller slidt, at du ikke vil forsøge at sælge den, bør du stadig ikke smide den ud. Mange købere på brugtvarehjemmesiderne leder efter elektronik, som de kan skille ad og så bruge diverse reservedele. Du kan også give den til en forening, der hjælper syge eller fattige mennesker eller aflevere den i butikken, når du køber din nye mobil. Næsten alle butikker tager imod din gamle mobil og sikrer, at den ikke ender med at forurene miljøet. Nogle butikker bruger mobilens reservedele til reparationer, og nogle sender den selv til genbrug.