Home Gadgets 4 musthave gadgets til grillsæsonen

4 musthave gadgets til grillsæsonen

1528
0

Hvad enten du er nybegynder ved grillen eller grillentusiast, er det nok svært at komme uden om, at det bare er fedt med masser af udstyr til grillen. Her er fire bud på ting, du bare må eje, så du uden at overanstrenge dig kan imponere familie og venner med den helt perfekte grillmiddag.

Det trådløse stegetermometer du ikke kan leve uden

Hvad enten du laver mad ude eller inde, er du først sikret det perfekte stykke kød, hvis du har et stegetermometer. Det måler kødets kernetemperatur, så du er sikker på, at dit kød, hvad enten det gælder røde bøffer eller kylling, bliver perfekt mørt og saftigt.

Et trådløst stegetermometer er helt perfekt, hvis du har inviteret venner eller familie til grillmiddag. På de fleste modeller kan du indstille kødtype, tilberedningsgrad, temperatur og en alarm. Den trådløse funktion gør, at du kan bevæge dig frit rundt i hus og have og nyde aftenen med de andre, mens du holder øje med maden. Det gør det også nemt at holde øje med kødet, mens du tilbereder noget andet mad indenfor.

Tilbered hele grillmiddagen på samme tid

Den uden tvivl bedste grillmiddag er den, hvor al maden er tilberedt på grillen. Men du ved sikkert, hvor utrolig svært det kan være at få plads til og overblik over. Men med de helt rigtige gadgets kan du både få plads til at grille kylling, stykker af kød, grøntsager, majs, brød og kartofler.

Med en brødhylde kan du lune brødet, mens kød, majs, grøntsager og kartofler kan tilberedes i hver deres grillholder. Brødene bliver varme men ikke brændte, kød og grøntsager falder ikke ned mellem ristene, og majsene bliver perfekt ensartede.

Grillkyllingen kan du tilberede i den ultimative grill-gadget; et rotisseri. Rotisseriet drejer kyllingen rundt under stegning, og den passer derfor sig selv og sørger for et lækkert resultat, mens du kan holde styr på resten af maden.

 

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here