Home Øvrigt indhold De bedste fordele ved at hyre en parterapeut

De bedste fordele ved at hyre en parterapeut

555
0

Det er ikke unormalt at have problemet i parforholdet – det har de fleste jo faktisk engang imellem. Hvis det gælder store vanskeligheder, så skal de selvfølgelig løses. Mange par står lidt på vippen og overvejer, om de skal begynde til parterapi.

Når den ene person foreslår parterapi over for den anden, så bliver der ofte stillet et spørgsmål – hjælper parterapi egentlig? Svaret er et rungende ja, så længe parret også selv er villige til at arbejde aktivt på tingene.

Næste spørgsmål er naturligvis dette: Hvordan hjælper parterapi?

For at komme med et svar på dette, vil vi simpelthen bare nøjes med at nævne de bedste fordele som andre par har fået ud af parterapi.

Bedre kommunikation

Den allerbedste fordel ved parterapi er, at du bliver bedre til at kommunikere med din partner. Din partner bliver også bedre til at kommunikere med dig – så det kan mærkes begge veje.

Parterapi handler nemlig om kommunikation, og første skridt er selvfølgelig at starte en dialog om de ting, der trykker jer. Det er sådan parterapi hjælper – at man har mulighed for at tale ud i et trygt klima, hvor der ikke er fokus på at skabe konflikt, men om at løse tingene. Det behøver heller ikke kun handle om problemer. Til parterapi tales der også tit om gode ting, for eksempel de ting man sætter pris på ved sin partner.

Men den ultimative pointe er, at du bliver bedre til at kommunikere, og det bliver nyttigt i mange hverdagssituationer. De fleste par oplever, at mange af deres problemer og skænderier forsvinder, når først de lærer at kommunikere på en mere kærlig og konstruktiv måde.

I stand til at løse problemer hurtigt

Du og din partner lærer nemlig at løse jeres problemer. Én ting er, at I sammen med parterapeuten kan arbejde på de ting, der trykker jer lige nu. En anden ting er, at en dygtig parterapeut altid vil give jer nogle tips og tricks til, hvordan I også kan løse de problemer der opstår senere.

Til parterapi får du altså lært nogle gode teknikker – både til at kontrollere følelserne, men også til at håndtere sager med partneren. I stedet for at problemer hober sig op, bør de altid løses i tide. Det er sådan, at man etablerer et godt forhold.

Feedback fra en professionel

Mange ser det også som en fordel, at man får lidt feedback fra en professionel vejleder.

Parterapeuter har allerede set lidt af hvert. Som par kan I få talt ud til jeres session. Hvis der er noget, som I er i tvivl om, kan terapeuten give jer konstruktiv feedback – naturligvis uden at dømme og uden at vælge side.

Det betyder rigtigt meget at få feedback. Nogle vælger også parterapi derhjemme, hvor de følger rådene fra en terapeut, men hvor de ikke får feedback på dialogen. Det kan også hjælpe, men det bliver bare aldrig helt det samme. For det betyder rigtigt meget at der er en anden person, som skubber forholdet i den rigtige retning, og som lytter til de ting, I har at sige.

Sådan hjælper parterapi

Parterapi er en af de få muligheder, der findes for at få talt åbent ud om tingene med en tredjepart – som naturligvis har tavshedspligt, og som udelukkende har til opgave at hjælpe og vejlede.

På baggrund af de fordele vi allerede har nævnt – samt endnu flere som I selv vil opdage til parterapi – er der altså rigeligt med grunde til at give det en chance. Det er ikke alle par, der har brug for terapi, men hvis du føler, at du og partneren godt kunne få gavn af at snakke med en parterapeut, så tøv ikke: Det er nemlig en glimrende mulighed for at forbedre forholdet.