Der er meget spredte holdninger omkring den sjælelige verden, og hvorvidt den er noget værd, eller om det bare er noget pjat. Det er selvfølgelig op til den enkelte person, og der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert – men kunne du godt tænke dig at give dig i kast med det sjælelige, kan det i den grad være noget, der er med til at gøre en positiv forskel i dit liv, især ift. til indre ro, stress og lignende ting.
Yoga og meditation
Disse to koncepter ligger måske i den mildere boldgade, når det kommer til det sjælelige, og måske af den grund er det også nogle af dem, der er brugt af flest mennesker på verdensplan. Faktisk behøver du slet ikke være en fan af den sjælelige verden for at dyrke yoga og meditation – det kan sagtens bare være en måde at finde fred på i hverdagen. Aktiviteterne er gode for dig, der har en travl hverdag, og gerne vil bruge lidt tid på at finde dig selv for at undgå at blive alt for stresset.
Krystaller og røgelse
Dykker du dybere ned i den spirituelle verden, vil du snart stifte bekendtskab med begreber som krystaller og røgelse. Du kan f.eks. brænde røgelsespinde af for at fjerne dårlige stemninger fra dit hjem, men de kan faktisk også bruges i forbindelse med din meditation. Udover det findes der også krystaller. Krystallerne bruges ofte lidt mere målrettet, hvis du har et mål eller et ønske, du har svært ved at opnå. Et eksempel kan være en månesten. Månestenen forbindes ofte med noget feminint, og sættes i sammenhæng med begrebet fertilitet. Har du svært ved at blive gravid, eller ønsker du bare mere yin, kan du altså gå med et smykke med månesten for at øge den feminine energi og fertiliteten.