Der har længe gået rygter om en Facebook telefon, flere analytikere tror det næppe, men en marketingekspert fra Paris mener at vi vil se en ”FacePhone” inden for 18 måneder.

FacePhone

Paul Amsellem er administrerende direktør i det franske mobilmarketingsfirma Mobile Network Group, og han mener bestemt ikke at det er urealistisk at se en FacePhone.

Han tror at Facebook vil købe Nokia for 60 milliarder kroner, og på den måde komme til at stå utroligt stærkt inden for mobilmarkedet.

Microsofts og Nokias samarbejde gør at Facebook står endnu stærkere, og med en FacePhone udviklet af denne trio vil det helt sikkert vende op og ned på mobilmarkedet.

Hvordan denne FacePhone skulle komme til at se ud, ved Facebook ikke endnu, men en ting er sikkert, de har brug for den.

Nokia er det perfekte opkøb

Facebook er fornyligt blevet børsnoteret hvilket har givet dem en god sjat penge, og ifølge Amsellem kan Nokia måske købes for 60 milliarder kroner, pga. De faldende aktier de seneste uger. Dette mener Amsellem trods Nokia er vurderet til knap 90 milliarder kroner.

Som de fleste nok allerede ved har Nokia tabt en stor markedsandel de seneste år, deres samarbejde med Microsoft og Windows Phone skulle gerne have øget deres markedsandel, men desværre for Nokia har det endnu ikke være tilfældet.

Hvis ikke Facebook skulle gå hen og købe Nokia kunne et alternativ være Research in Motion som bl.a. er producent af BlackBerry, dette selskab vurderer Amsellem at Facebook kan købe for under 36 milliarder kroner.

Hvorfor opkøbe?

Facebook har brug for viden og kompetencer inden for mobilmarkedet før de kan kaste sig ud i det, og dette har Nokia og RIM helt klart, de kan bidrage med deres viden og kompetencer inden for mobilteknologi samt deres forbindelser til mobilselskaber world wide, altså områder hvor Facebook endnu ikke står stærkt.

Andre eksperter afviser en FacePhone

En del andre eksperter tror ikke på en FacePhone, de mener at markedet er mættet af bl.a. iPhone og Android smartphones.

Amsellem mener dog at Facebook er villige til at gå langt for at fortsætte med deres vækst, og her er mobilområdet en oplagt mulighed efter som 500 millioner tilgår Facebook fra en smartphone eller tablet om måneden. I alt har Facebook 900 millioner aktive brugere om måneden, så en mobil satsning ville bestemt ikke være helt af vejen.

Amsellem mener at Facebook vil udvikle en strategi i samarbejde med Nokia og Microsoft og sende en smartphone på markedet.

Facebook har tidligere arbejdet sammen med HTC hvor de udgav en Facebook telefon ved navn HTC ChaCha som de fleste nok ville mene var et kæmpe flop.

Hvad tror  du?

Her hos E-Mobiler tror vi bestemt at det er muligt at se en ”FacePhone” i fremtiden, det er bestemt ikke usandsynligt at Facebook vil satse på andre markeder nu hvor de allerede har indtaget de sociale medier.

Men om det bliver Nokia, BlackBerry eller en helt anden producent som de skal arbejde sammen med er stadig ikke til at sige.

Hvad tror du? Kommer der en FacePhone og vil det holde eller skal Facebook hellere holde sig til deres sociale netværk og lade andre om telefonerne?